Bartender - Royal Wunderbar i Sherwood

På grund af et par afbud, så mangler vi 2 bartendere til årets hold i skoven - Er det måske dig?

VIGTIGT - De 2 pladser har ikke vagter på samme tid, så er man 2 venner afsted som gerne vil arbejde på samme tid, så er dette ikke det rigtige!

Royal Wunderbar ligger i Sherwood/The Hood, hvor vi sælger en masse gode Royal-øl, drinks og meget andet.

Når vi er fuldt hold, er vi små 90 frivillige, som sammen skal sørge for at de mange smuk-gæster får en masse godt at drikke.

Vi har åbent fra onsdag kl 10 til søndag kl 00, hvor de 24 timers arbejde, som du skal lægge i skoven, vil være - Vi arbejder med 8 timers vagter, så du får 3 vagter i baren, hvor min. en af dem, vil være en lukkevagt, hvor man hjælper med at lukke baren ned om natten.

Vi er et blandet hold aldersmæssigt fra midt-20'erne op til omkring 40 - Så umiddelbart passer du nok bedst ind, hvis du også er i den gruppe - Er du ikke det, skal det dog ikke afskrække dig fra at ansøge, hvis du er ung af sind og humør ;)

Vi forventer at du møder op med godt humør og til tiden ;) Samt er med at skabe et godt sammenhold på et forholdsvist nyt hold i skoven, hvor en stor del skal afsted for første gang.

Hvis du er interesseret, så send os en besked med lidt om dig selv og et billede - vi vil også gerne høre lidt op hvad du laver til dagligt udenfor skoven for at lære dig at kende bedre.
Område Bar
Periode: Under festivalen
Krav Det er et krav for at kunne stå i bar på SmukFest min. 3 års relevant erfaring og er fyldt 21 år - Din erfaring kan være mange ting, men du skal skrive lidt om hvad de erfaringer er, når du ansøger - Det er desuden et klart plus hvis du er nogenlunde fysisk form, når der skal fyldes køleskabe op eller det går stærkt bag baren