Vær med til at lukke festen

Vi mangler DIG til at hjælpe med at lukke festen på bedste vis.



Er du fyldt 21 år og helst også har kørekort og har lyst til at være med til at få leveret den sidste spiritus og øl til barerne men også at køre øl og spiritus retur fra de barer der er lukket, så har vi brug for DIG!







Vores opgave består kort og godt i, at levere varer, så ingen barer på festivallen løber tør og når festen er slut sørger vi for at rester bliver kørt på lager og noget af det videre til fest.







Så vil du helst arbejde i slutningen af festivalen, men have adgang til det hele, så har vi måske en tjans til dig.







Du bliver en del af et større hold, hvor vi hjælper hinanden med at løse vores opgave - imens vi hygger og hører god musik fra vores base, der ligger midt i skoven.







Dine vagter er søndag d. 7/8 + mandag d. 8/8 i dagtimerne.







Som medhjælper får du følgende:







1. Medhjælperarmbånd – for din indsats på Smukfest, får du naturligvis et medhjælperarmbånd, der giver dig adgang til festivalen og campingområderne hele ugen.



2. Mad – når du er på vagt.



3. Adgang til særlige medhjælperområder som for eksempel Vores Bar. Vores Bar er for alle medhjælpere, og her er der billig bar, drønhyggeligt og masser af mulighed for at hænge ud og få en snak med andre medhjælpere.



4. Årets medhjælper T-shirt, som du kan rende rundt og blære dig i.



5. En gratis billet til Medhjælperfesten i maj – fordi mange medhjælpere under festivalen knokler for, at andre kan have en fest, holder vi én gang om året også verdens bedste personalefest, der samler omkring 4000 medhjælpere til billige priser i baren og live optrædender fra nogle af de bedste danske bands.







For at blive en del af klubben, skal du være medlem af Skanderborg Festivalklub og have betalt kontingent.







Skriv til os på barlogistik@smukmail.dk, og så finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med til årets SmukFest
Område Logistik
Periode: Under festivalen,Efter festivalen
Krav Kørekort er en fordel, godt humør et must og lyst til gratis fitness en mulighed.