Smuklingsupport; deltag i jagten på svar!

Smuklingsupport mangler engagerede supportere.



Vi har ledige huller i ugerne 28, 29, 30, 31, 32 - så du har måske ret god mulighed for at få indflydelse på hvornår dine vagter skal ligge.



Og du må gerne blande ;)



Hvem er SMUKLINGSUPPORT?:



Vi er Smukfest's digitale reception.



Når det for alvor går løs, sidder vi parat i bøgeskoven, til at klare henvendelser fra gæster og medhjælpere og alle andre der kontakter Smukfest.



Smukling-Support håndterer Smukfest's officielle Facebook, Twitter, Instagram, Telefon og E-mail reaktivt. Dvs Vi svarer på alt.



Derudover står vi også direkte support af (stort set) alle henvendelser, når teknikken driller og en smukling kommer i knibe. Intet er for stort, intet er for småt, men kommer du først i vores hænder finder vi en løsning.



Vi sender ikke et spørgsmål videre til "en ansvarlig" - DU er den ansvarlige, og dit hold hjælper dig med at lære hvor og hvordan du finder de svar du skal bruge. En stor del af det, at være Smukling-Supporter er nemlig, at følge sagerne til dørs.







Beliggenhedsmæssigt befinder vi os i den smukke Medielandsby, omkringSherwood-indgangen. Her bor vi sammen med journalister og fotografer, der allesammen er med til at skabe den årlige historie om Smukfest på alle mulige tænkelige medier.



Smukling-Support indgår endvidere som del af Smukfest's beredskab, og har et tæt samarbejde med BSK( sikkerhed) både før og under festivalen.







Har du lyst til at høre mere om os, vores arbejdsopgaver eller måske endda blive en del af holdet, så tøv ikke med at sende en ansøgning,







Vi taler i telefon, journaliserer, kategoriserer, informerer, ordner og sørger for. Vi skriver mange svar og kommentarer, og skal grundlæggende vide rigtig meget, og resten finder vi ud af løbende.



Jobbet er ikke for "billet-tourister" men for folk der gerne vil være med til at være den forskel, der gør en forskel. Man skal derfor liiige læse lidt på nogle småting inden man møder på sin vagt.



Før og efter arbejder du min 42 timer, under vagter er min 24 timer. Man kan godt blande, og så bliver timerne regnet ud derefter.







Vi har alle slags mennesker i supporten, bygningskonstruktører, sosu, butikschefer, konsulenter, betjente, lærere, journalister o.s.v



En kæmpe pose blandede bolsjer. Du skal ikke være receptionist for at være hos os. Du skal være dig !











Smukke hilsner







Christina, Anja & Rasmus
Område Medie og kommunikation
Periode: Før festivalen,Under festivalen,Efter festivalen
Krav Over 23 da vi indgår i sikkerhedssystemet, kunne læse og skrive dansk, lyst til at tale i telefon, nysgerrig og tålmodig ;)