Nedtager til Grøn og Orange område

Vi søger nedtagere til Grøn og Orange område.



I nedtagning gør vi festivalpladsen til skov igen. Vi piller barer, boder, telte osv. ned og fjerner alt fra Dyrehaven, der ikke selv fokser op fra skovbunden.

Som nedtager skal du arbejde 3 dage (i uge 32) fra kl. 9 til 21-tiden. Mens der arbejdes sørger festivallen for mad og drikke, og der er mulighed for at bo i en beboelsesvogn i de dage, du skal arbejde.



Du behøver hverken være håndværker eller være verdensmester i skruemaskiner på forhånd - vi har dygtige subformænd, der sætter dig ind i tingene. Det er hårdt, men til gengæld har vi det mega hyggeligt - bl.a. når vi til fyraften mødes med de andre nedtagere til røverhistorier og fyraftensøl.



Som nedtager kan du desuden få udleveret et gratis telt også, som både kan stilles op på almindelige campingarealer og medarbejdercampen på Holst Camping.



Har du spørgsmål til nedtagning, er du velkommen til at kontakte Cecilie Krog (cecilie.krog@hotmail.com) eller Lars Maul (lars.maul91@gmail.com).
Område Nedtagning
Periode: Efter festivalen
Krav Du behøver hverken være håndværker eller være verdensmester i skruemaskiner på forhånd - vi har dygtige subformænd, der sætter dig ind i tingene.